Carporte, garager, redskabsrum, overdækninger og meget mere

Sammen skaber vi fuldendte overdækninger til dit behov

Designet og produceret i Danmark
og testet af vind og vejr året rundt

Personligt tilpassede løsninger – uanset projektets størrelse

Vi tilbyder dig en personligt tilpasset løsning – uanset om vi snakker om en carport til én bil, et garageanlæg til 20 biler eller andre slags overdækninger. Vælger du en Lyngsøe overdækning, hjælper vi dig med opmåling, vejledning, og vi monterer den også gerne for dig.

Du er altid velkommen til at ringe på 70 20 61 41 eller skrive til os på mail@lyngsoe.dk, og få en snak omkring dine muligheder.

Vores dygtige salgsrådgivere hos Lyngsøe A/S
Vores dedikerede rådgivere

Godt dansk design, førsteklasses materialer og gennemført finish

Lyngsøe A/S har i mere end 25 år udviklet, fremstillet, og solgt carporte, opbevaringsrum, overdækninger og afskærmninger i unikke designs og materialer i bedste kvalitet. 

Alle vores løsninger er udført i galvaniseret stål med mulighed for pulverlakering i mange forskellige RAL-farver, hvilket sikrer at vores løsninger matcher de fleste materialer og bygninger. Vores løsninger kommer også med mange tilvalgsmuligheder og tilbehør, så du kan skabe din helt unikke overdækning.

Mulighederne er mange, så spids blyanten, slip fantasien løs og lad udformningen af dit projekt flyde.

Logo CE (1)

Godt for miljø og biodiversitet

De mange naturlige fordele med et grønt sedumtag

Et sedumtag er flot at se på året rundt, er en gave til insekterne og i det hele taget populært som aldrig før.

Det grønne tag har en positiv effekt på miljøet, da det kan binde større vandmængder og derfor belaster kloaksystemet mindre.

Du kan få sedumtag på mange af vores typer af carporte, garager og overdækninger. Se eksempler på nogle af de forskellige løsninger, vi har lavet, og bliv klogere på alle fordelene ved et sedumtag.

Find inspiration blandt vores mange kundecases

Dyk ned i vores mange kundecases og find inspiration til din kommende overdækning – uanset om det er en cykeloverdækning, et carportanlæg eller en multifunktionel overdækning.

UNA Lounge Overdaekning Til Faelles Hygge I Bebyggelsen

Funktionelle overdækninger skaber merværdi for beboerne

Læs mere om dette projekt, hvor vi har leveret carporte, hyggelig lounge og specialbygget værksted til et moderne boligkompleks.

PLAN Air Carporten Uden Soejler Redskabsrum I Siden

B-roof tagplader åbner nye muligheder i tæt bebyggelse

Vores 20 mm tagplader opfylder kravene til B-roof og lever dermed op til de specifikke brandkrav, som Bygningsreglementet stiller i tæt bebyggede områder.

Vi leverer med glæde i hele Danmark

Er du i tvivl om placeringen eller udformningen af dit nye Lyngsøe produkt, så få besøg af en af vores konsulenter. Hvis du ønsker et af vores standardprodukter, kan du downloade en måltegning, og se de nøjagtige mål.

Vores uddannede og certificerede montører kører i hele landet. Vi kommer gerne og monterer din nye carport, terrasseoverdækning eller depotrum. Så kan du bruge din tid på andre ting i stedet. 

UNA overdækket terrasse og redskabsrum under samme tag

Vi samler på tilfredse kunder:

God dialog og overholdelse af deadlines

Vi valgte Lyngsøe til et projekt, hvor bygherre havde specifikke krav til blandt andet bæredygtighed og design. I udvælgelsesfasen blev Lyngsøes visuelle måder at præsentere designforslag på afgørende. Kommunikation er i det hele taget vigtig, og gennem projektet har der løbende været en god dialog, og vi har følt os godt orienteret i de forskellige faser. Det er bestemt ikke hverdagskost i vores branche. 

Lyngsøe har overholdt deadlines og den lovede kvalitet, og så har de taget ansvar og løst de udfordringer, som uundgåeligt vil være i sådan et projekt. Jeg tænker helt sikkert vi kommer til at bruge dem igen.   

Jonas Brix Petersen – Byggeleder , MT Højgaard

Som om den altid havde været der

Vi er rigtig glade for vores cykeloverdækning fra Lyngsøe. Den er placeret op ad vores eksisterende carport og det var derfor vigtigt, at overdækningen passede ind. Her anbefalede Lyngsøe en løsning, der virker skræddersyet til det eksisterende – man skulle tro, den altid havde været der. Nu kan bilerne køre helt ind i carporten og vi har nem adgang og styr på cyklerne. 

Dialogen med Lyngsøe forløb gnidningsfrit fra start til slut.

Peter Meincke

Tryg og effektiv proces

Vi er over halvvejs i projektet med at opsætte 21 cykelskure, og jeg må sige det er gået rigtig godt indtil videre. Vi har udviklet og forfinet samarbejdet undervejs, lige fra koordinering til selve opsætningen. 

Jeg mærker tydeligt, at Lyngsøe er specialister og har meget erfaring på deres område – det er betryggende og effektivt for processen. Jeg er imponeret over deres faglige niveau og tempo, og kan sagtens forestille mig at arbejde sammen med Lyngsøe igen. 

Søren Schell – Projektleder , Jorton

Find inspiration

Bliv inspireret til din nye overdækning. Hent vores store katalog, så du i fred og ro kan gå på opdagelse i de mange forskellige typer overdækninger og tilvalgsmuligheder. Har du spørgsmål til det du ser i kataloget, er du altid velkommen til at ringe til os på 70 20 61 41.

Få præcis den overdækning, du drømmer om. 

Lyngsøe inspirationskatalog til private kunder – alt i overdækninger