B2B Salgskonsulent
Udvikling af B2B-markedet
Lyngsøe søger en erfaren projektsælger, der kan drive og lukke komplekse B2B-salg inden for byggeprojekter.
Dine primære opgaver
Du kommer til at arbejde med arkitekter, rådgivere, kommuner og boligforeninger – hvor salgsprocesserne er længere, beslutningerne tages af flere parter, og hvor du skal kunne navigere taktisk for at vinde ordren.
Det vigtigste for os
Vi søger først og fremmest en ambitiøs profil der drives af at skabe målbare resultater. For os er det afgørende at du har et medfødt vinderinstinkt og trives med at blive målt på din indsats i marken.
Du skal kunne
- Drive salgsprocesser fra første kontakt til underskrift
- Navigere mellem flere beslutningstagere og håndtere modstridende interesser
- Opbygge tillid hurtigt og fremstå troværdig i tekniske dialoger
- Lukke ordrer selv når processen bliver kompleks
Din profil
- Erfaring med opsøgende B2B-salg (gerne fra byggebranchen)
- Dokumenterede resultater med at lukke større ordrer
- Stærk forståelse for tekniske tegninger og konstruktioner
- Struktureret tilgang til din pipeline og aktiv opfølgning
Personligt
- Du er likeable og folk har lyst til at arbejde sammen med dig
- Du skaber relationer og tør samtidig udfordre kundens valg
- Du tager ansvar for at få ordren i hus
Opstart og læring
I opstartsperioden vil du også arbejde med salg til private kunder for at opbygge produktforståelse og markedskendskab. Rollen udvikler sig hurtigt mod primært B2B-salg.
Hvad du får
- Stor frihed og direkte reference til direktøren
- Et stærkt teknisk bagland
- En virksomhed i vækst med korte beslutningsveje
- Løn med både fast og performancebaseret del
En fleksibel arbejdsplads med god energi og varierede opgaver
Hos Lyngsøe bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og deler erfaringer, så alle får succes med opgaverne.
I Lyngsøe har vi en afslappet og positiv stemning, og der er altid plads til både faglig sparring og sjove øjeblikke. Flere gange om året samles vi til hyggelige konkurrencer og aktiviteter – fra volleyball og bowling til stigegolf og pool. Er du klar til at kæmpe om pokalen næste gang?

Er du Lyngsøes nye kollega?
Send din ansøgning via dette link (Elgaard Mancom står for rekrutteringen).
Lyngsøe A/S er landets førende leverandør af carporte, redskabsrum og overdækninger og har ligeledes eksport til Tyskland.
Virksomheden kendetegnes ved stort kundefokus med et klart mål at levere kvalitetsløsninger til både private kunder, boligforeninger og erhvervskunder. Lyngsøe A/S beskæftiger ca. 30 medarbejdere og er beliggende i Søften ved Århus.
Spørgsmål til stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Direktør, Jesper Poulsen
Tlf.: 21 29 11 99
Ansøgningsfrist
Løbende